Frugt og bær
Sommerfristelser
Sommeren er speciel på Samsø. På grund af beliggenheden midt i Kattegat, har vi ekstra mange solskinstimer, og det giver grøntsager og især frugt masser af smag og farve.
Hver morgen sommeren igennem, plukkes friske jordbær og ærter direkte fra marken, så de kort op ad formiddagen er klar til salg i gårdbutikken. Der er normalt sæson for jordbær og ærter i månederne juni og juli, men specielle temperatur- og vejrforhold kan forskyde sæsonen.
Andre friske bær sælges også gennem sommeren, blandt andet solbær og ribs. De kulsorte solbær kan for eksempel bruges til sommerdesserter eller hjemmelavet solbærmarmelade, mens de mørkerøde ribs kan bruges friske, til rysteribs, eller laves til ribsgelé. Sæsonen for solbær og ribs er normalt fra midt juli til midt august.
Der er altså rig mulighed for at få friske Samsø bær i løbet af sommeren – og så er de bedre end slik og klar til at nyde i den samske sommer.
Bærudvalg : Jordbær, hindbær, solbær, ribs, stikkelsbær.
Frugtudvalg : Æbler, pærer, blommer.